UGEBREV UGE 37
Et tilbageblik på lejrskolen - og noget om frihed

NÅR FÆLLESSKABET ER VIGTIGERE END INDIVIDET
Jeg kommer til at skippe kronologien, da jeg sidder tilbage med en frisk oplevelse fra morgenens fællesmøde, som jeg vil tage fat i.
En elev fra indskolingen tager modigt ordet og udfordrer de ældste elever på, at de ikke synger med, når der er fødselsdagssang. "Det er ikke ok - vi synger jo, når I har fødselsdag!"
Og så kunne det jo have endt der. Men en af de ældre elever satte spørgsmåltegn ved, om man ikke bare selv kunne beslutte om man havde lyst til at blive sunget for.
Det var fedt, at han spurgte, fordi vi opfordrer til kritisk tænkning. Svaret kom hurtigt fra Karin og, synges jeg, er værd at viderebringe her.
"Alt hvad vi laver her bygger på nogle værdier, som vi siger ja til, når vi melder os ind eller bliver ansat. En værdi på Hobro Friskole er, at vi på skift kommer i centrum til morgensamlingen, når vi har fødselsdag. En værdi, som handler om at blive set. Det er øjeblikke, man i virkeligheden ikke skal forholde sig til, fordi de er en del af fællesskabet, traditionen og historien her på stedet. Måske bryder du dig ikke om at være i centrum, og det er ok. Men du kan godt holde til det i to minutter - og vi gør det jo ikke i 10 minutter."
Episoden har siddet i mig resten af dagen som et eksempel på den opgave vi har her på skolen og børnehaven. At lyse på de stærke fællesskaber, som i øjeblikket er stærkere end individet. Der hvor vi glemmer os selv og de vide eller snævre rammer, som vi vælger at leve vores liv i.
STOR OG LILLE FRIHED

Jeg har introduceret et begreb for hele skolen, som handler om sammenhængen mellem tillid og frihed. Vi har en stor cirkel med en lille cirkel inden i. Den store cirkel er den "store" frihed, hvor man som barn har vide rammer uden overvågning. Den lille symboliserer en frihed, hvor voksne bestemmer meget over dem. Vi tegner pile imellem de to cirkler, som viser børnene, at de har mulighed for at påvirke deres frihed ved at overholde de aftaler, vi har på skolen. I må gerne hjemme tale med ind i samme sprog, hvis i har lyst.
Og så skal vi over til lejrskolen.
DU KAN MERE END XXXXX TROR
Lejrskolen sluttede i fredags. Teltene blev i fællesskab pakket væk og alle fik (stort set) de rigtige bukser og regnjakker med hjem i tasken.
Vi har nu haft mulighed for at evaluere årets lejr med både ansatte og børn.
Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra børnene. De kunne godt lide at ligge i telt og være primitive. Det største hit var nok madlavningen i grupper over trangia-sæt udenfor. Vi er nok nået frem til, at vi næste år igen booker en ferielejr med overnatning inde. Det var koldt - og også svært at falde i søvn, når man kunne høre vennerne i et andet telt.
Til årets lejr var der også en håndfuld børn, som vi blev nødt til at sende lidt tidligere hjem. Nogle kom igen dagen efter, når man havde sovet hjemme hos mor og far.
Når vi træffer beslutning om hjemsendelse sker det altid efter en individuel vurdering af barnets bedste. Lejrskole skal være en positiv oplevelse, som man har lyst til at udforske mere næste år, når man er mere modig og moden.
Men vi kan også vælge at presse børn lidt, som får hjemve hen under sovetid. I år var der en gruppe små, som begyndte at smitte hinanden med hjemve. Her holdt vi et hurtigt voksenmøde og besluttede at hjælpe dem med at falde i søvn med godnathistorier - selvom der var lidt blanke øjne. Næste dag var børnene stolte over at have klaret det. Det er selvfølgelig en vurdering i situationen - og vi kan også godt finde på at ringe til jer forældre og blive enige om beslutningen.
Alt i alt var det en fantastisk lejr, som var planlagt af Betina og Karin - stort tak!
BLANDEDE BILLEDER OG FILM

Se billeder og video fra lejrskolen via linket herunder
Se billeder og video fra lejrskolen via linket herunder
https://drive.google.com/drive/folders/1ZXTzPKyqFK8nEO6-u1-DFyz3PMYRDDKZ?usp=sharing
....MEN HER ER ALLIGEVEL ET PAR STYKKER FOR JER, SOM IKKE FÅR TRYKKET I LINKET HEROVER.




FRIBØRNEHAVEN
Børnehaven er kommet rigtig godt i gang. 17 børn og entusiastiske ansatte udforsker de nye rammer.
Stik gerne hovedet ind og sig hej!





KALENDER
TIL FORÆLDREMØDET FIK ALLE FREMMØDTE EN ÅRSKALENDER MED ALLE DATOER FOR 2022/23.
Download den HER
IAFTEN!
BRÆTSPIL OG SPIS-SAMMEN
12. OKTOBER
BESTYRELSESMØDE
Tag fat i formand Lisbeth (Nielsen), hvis du har et punkt, du mener skal diskuteres i bestyrelsen.
17.-21. OKTOBER
EFTERÅRSFERIE
Skole og troldehulen er lukket. Der er IKKE mulighed for sfo-pasning i børnehaven.
VI HAR BRUG FOR ANMELDELSER PÅ GOOGLE og FACEBOOK - DET BOOSTER VORES SØGNINGER OG ER ET GODT ANSIGT UDADTIL MOD BYEN. KLIK PÅ DISSE LINKS (FACEBOOK - GOOGLE) OG SMID OS NOGLE STJERNER OG ORD MED PÅ VEJEN! - 👍👍👍👍👍👍👍


