UGEBREV UGE 20
Vi fejrer friheden - men hvad bruger vi den til?

Hvad er det nu med det der grundlovsdag?
På Hobro Friskole & Fribørnehave går vi meget op i at fejre Grundlovsdag d. 5. juni.
Grundloven sikrer os en række grundlæggende rettigheder, som vi værner om - men der er også noget helt særligt som friskole.
I 1855 kom den første friskolelov, der giver forældre ret til at danne den skole - eller den undervisning af deres børn, som de tror på. Loven kom på skuldrene af den demokratisering, der fulgte i kølvandet på 1849-grundloven d. 5. juni det år.
For os betyder det, at vi i dag kan lave den skole vi tror på - også selvom majoriteten af befolkningen, og måske også staten og kommunerne vælger noget andet for sine skoler (folkeskolerne).
Det lyder måske som absolut frihed - og det er ikke helt sandt. For at få et statstilskud på 76 procent af det, som folkeskolerne får - skal vi leve op til en lang rækker paragraffer i friskoleloven.
Den 5. juni i år møder vi klokken 12.00 og hører en spændende tale - og derefter er der hygge og boder, man kan gå på opdagelse i. Og måske husker vi at tale med hinanden om, hvor priviligeret det er at leve i et land, hvor staten viser sine borgere tillid. Tillid til, at forældre er de bedste til at vurdere, hvilken skole deres barn skal vokse op i. Og der er rum til at oprette skoler der er forskellige i værdier, form og hverdag. Det er demokrati, når det er bedst - og en skoletænkning, som er et særkende for Danmark.
God weekend - og sæt kryds i kalenderen til d. 5. juni.
Per
VELKOMMEN TIL...
KARLA OG HENDES FAMILIE
Vi har i dag budt velkommen til Carla i 0. klasse. Hun har været på besøg i denne uge - og er ret overbevist om, at skolen er det helt rigtige sted for hende. Velkommen til Carla og hendes familie.
VELKOMMEN TIL JUTTA
På tirsdag har vi en ny vikar inde. Det er Jutta, som skal have valgfag og gårdvagt. Jutta læser til lærer på 2. år - og har lavet meget andet inden da. Byd hende velkommen og find selv ud af mere ( psst. Det gør man ved at snakke med hende 😀)
GRATIS FERIELEJR - BØRN MELLEM 7-12 ÅR
Red Barnet arrangerer for Mariagerfjord Kommune en gratis ferielejr for børn mellem 7-12 år. Børnene bliver hentet og bragt og skal tilbringe tiden med andre børn og ansvarlige voksne fra d. 18-22 juli. 2022 ved Hald Sø uden for Viborg.
Alt er gratis for børnene - tilmeldingsfrist inden d. 1. juni.
Hvis det har interesse, så tag fat i Per på Viggo.
UGEN I VIDEO OG BILLEDER
Besøg af Den Rytmiske Højskole i Vig - fed fest med alle elever
Besøg af Den Rytmiske Højskole i Vig - fed fest med alle elever

Børnene fandt et dødt rådyr, da de var i naturskole. Dødsårsagen blev efter grundig undersøgelse fastslået til at være et brækket ben.
Børnene fandt et dødt rådyr, da de var i naturskole. Dødsårsagen blev efter grundig undersøgelse fastslået til at være et brækket ben.

Vendespil med blade fra skovens træer
Vendespil med blade fra skovens træer
NYT FRA BESTYRELSEN

Kontakt bestyrelsen via Viggo - skriv til formand Lisbeth Nielsen
Kontakt bestyrelsen via Viggo - skriv til formand Lisbeth Nielsen
Nyt fra bestyrelsen:
Hermed en lille opdatering fra bestyrelsesmødet torsdag d. 19.05.2022:
Helt naturligt fylder børnehaven rigtig meget i vores arbejde. Men der er også tid til at se fremad.
Denne gang diskuterede vi, hvordan vi udskolingen skal formes i fremtiden. Med børnehaven får vi styr på optaget af elever til 0. klasse. I går tog vi så fat på at kigge på, hvordan vi får lavet en ramme, der gør hver del af et skoleliv tillokkende og udfordrende for eleverne. Selvfølgelig i respekt for de værdier, skolen hvilker på. Vi åbnede for debatten – og arbejder videre de næste måneder.
Eventudvalget har en kæmpe opfordring. Kom til arrangementerne der bliver arrangeret, det er så hyggeligt når vi er mange. Og når vi hjælper hinanden efterfølgende med oprydning og afslutning, er det altid en god aften.
Vi håber at der er mange der kommer til grundlovsfesten. Meld gerne tilbage om man kommer eller ej.
Vi er gået ind i den sidste, men ikke mindre vigtige, fase af børnehaveprojektet. Vi vil gerne have folk melder tilbage, hvornår de kan komme og give en hånd med. Om det så kun er et par timer - alt hjælp er værdsat og påskønnet.
Fremadrettet kan I finde dagsordener til bestyrelsesmøder i fildeling på Viggo. Er der spørgsmål I gerne vil have os til at diskutere – kontakt os gerne på Viggo.
De bedste hilsner
Bestyrelsen.
BØRNEHAVEN
Der arbejdes i børnehaven følgende datoer:
Lørdag d. 21/5 kl. 09:00
Søndag d. 22/5 kl. 09:00
Lørdag d. 28/5 kl. 09:00
Søndag d. 29/5 kl. 09:00
Lørdag d. 4/6 kl. 09:00-
Søndag d. 5/6 kl. 09:00- 11:30
Lørdag d. 11/6 kl. 09:00
Søndag d. 12/6 kl. 09:00
Lørdag d. 18/6 kl. 09:00
Søndag d. 19/6 kl. 09:00
ALLE ER VELKOMNE - OG ÉN TIME ER OGSÅ EN KÆMPE HJÆLP.

KALENDER
26.-29. MAJ KRISTI HIMMELFARTSFERIE
SKOLE OG SFO ER LUKKET
5. JUNI - 12.00-15.00
GRUNDLOVSFEST
Endelig kan vi igen slå dørene op for vores grundlovsfest!
Festlighederne starter kl. 12 med velkomst, sang og tale og derefter åbner diverse mad- og aktivitetsboder forestået af skolens elever og forældre. Overskuddet fra boderne går til de respektive klassekasser.
Årets taler til festen er
Lektor og International Koordinator, Merete Hansen, ved Pædagoguddannelsen, Professionshøjskolen UCN, Aalborg.
Merete er uddannet cand.pæd.psyk. og er optaget af børn og unges opvækst og levevilkår i hele verden.
Programmet for dagen
11.30-12.00: Opstilling og klargøring
12:00: Velkomst ved bestyrelsesformanden for Hobro Friskole
12.10: Grundlovstale ved lektor Merete Hansen
12.30: Boderne åbner
15:00 Tak for i dag og fælles oprydning
Vi glæder os til at se dig/Jer til hyggelig og stemningsfuld dag!
VI HAR BRUG FOR ANMELDELSER PÅ GOOGLE og FACEBOOK - DET BOOSTER VORES SØGNINGER OG ER ET GODT ANSIGT UDADTIL MOD BYEN. KLIK PÅ DISSE LINKS (FACEBOOK - GOOGLE) OG SMID OS NOGLE STJERNER OG ORD MED PÅ VEJEN! - 👍👍👍👍👍👍👍

Inspiration udefra
artikler, video og links om forældreskab, skole og børn

Friskolerne skal være stenen i skoen
Formand for FRISKOLERNE Peter Bendix Pedersen er vokset op med andelstanken, foreninger og frie skoler helt ind i knoglerne.
Men han ved også fra sit daglige politiske arbejde, at friheden er til låns, hvis ikke alle friskoleforældre fortæller politikerne, hvad en fri grundskole betyder for dem og deres børn.
LÆS HER


