UGEBREV UGE 13
Ro på, I er gode nok som forældre!
I går aftes mødtes godt 50 forældre og ansatte til generalforsamling i Hobro Fri.
Vi startede med oplæg og diskussion om forældreskab og "det nye børnesyn".
Det blev en livlig debat, som i høj grad handlede om at hvile mere i forældrerollen - og måske også tage noget ansvar fra børnene ved at give dem færre valgmuligheder i det daglige.
Efterfølgende skred vi til den officielle generalforsamling, hvor der blev valgt nye medlemmer til bestyrelsen. Stort velkommen til Marie Mau og Kristian Sletting, som blev valgt ind. Bestyrelsen består nu af:
Lisbeth Nielsen (formand)
Lisbet Momme (næstformand)
Rasmus Lau (kasserer)
Heidi Skifter (referent)
Marie Mau
Johan Nielsen
Shari Simonsen
Suppleanter (deltager i bestyrelsesmøder)
Rune Christensen
Kristian Sletting
På generalforsamlingen blev der også valgt ny tilsynsførende, da Jens Sørensen skal videre efter seks år hos os. Ny tilsynsførende blev Elin Hedegaard, som har været med til at starte skolen for 35 år siden. I dag er hun certificeret tilsynsførende fra Undervisningsministeriet.
På den økonomiske front blev årets regnskab fremlagt af afgående kasserer Luise Guldbæk.
Som tidligere beskrevet her i ugebrevet har det været et dyrt år 2022 med renovering og åbning af børnehaven. Resultatet landede på et underskud på 407.000 kr.
Heldigvis kan vi se i budgetterne, at bunden nu burde været nået - og at vi løfter os herfra. Stigende elevtal generelt og et stabilt indtag i børnehaven kommer til at gøre en forskel - det tager bare noget tid. Ros fra revisoren til vores økonomiske styring og opfølgning i den svære proces med at udvide med en hel ny børnehave - og et årsregnskab uden anmærkninger.
Formand Lisbeth sluttede med at takke Brian Esdahl og Luise Guldbæk for et stort arbejde i bestyrelsen 💪 da de begge ikke valgte at genopstille. TAK FOR KAMPEN. Og også roser og tak til alle ansatte fra bestyrelsen.
Under punktet "evt." blev det foreslået, at vi kigger på en klub-løsning for børn i 4.-7. klasse om eftermiddagen. Et praktisk bedsteforældreudvalg kom også på tale.
Per og bestyrelsen tager den med på kommende bestyrelsesmøde.
Rigtig god påske herfra. Jeg tager en smut til Fyn med familien og smækker benene op.
dbh Per
FORÅRSFESTEN - TILMELDING NU!
Så er det sidste udkald for tilmelding til forårets brag af en hyggedag/aften for forældre. Skriv til eventudvalget asap.
INVITATION TIL FORÅRSFESTEN - 22. april - tryk her
UGEN I BILLEDER
Dejlig debat til generalforsamlingen - Forældreskab og det nye børnesyn.
Dejlig debat til generalforsamlingen - Forældreskab og det nye børnesyn.
Skolen har været på den anden ende, da der er blevet afviklet stor konkurrence i spillet Hearthstone. Og hvis man tror, at computerspil er for grå børn alene i en krog, så har vi set noget andet. Stor ståhej, tilråb og fælles snak. Og ja, selvfølgelig blev der kåret nr. 1,2 og 3 😀 - med præmier og det hele.
Skolen har været på den anden ende, da der er blevet afviklet stor konkurrence i spillet Hearthstone. Og hvis man tror, at computerspil er for grå børn alene i en krog, så har vi set noget andet. Stor ståhej, tilråb og fælles snak. Og ja, selvfølgelig blev der kåret nr. 1,2 og 3 😀 - med præmier og det hele.
8.-9. arbejder på gymnastik-koncept med klipning af musik, akrobatik, spring og dansk! Glæder os til at se det om nogle uger
8.-9. arbejder på gymnastik-koncept med klipning af musik, akrobatik, spring og dansk! Glæder os til at se det om nogle uger
Farvel til vores praktikanter og rigtig god påske. Vi ses på den anden side. 😀😀😀
Farvel til vores praktikanter og rigtig god påske. Vi ses på den anden side. 😀😀😀
3
Troldehulen - vores fantastisk SFO
Når skoledagen slutter er det tid til leg, sociale relationer og hygge.
I selskab med uddannede pædagoger, som hver dag vil noget ekstra med børnene.
Ugen har budt på påskeløb og bålhygge. God påske til alle.
FRIBØRNEHAVEN
Vi har bare verdens bedste børnehave - fordi I er en del af den - ansatte, forældre og børn.
En gang blandede aktiviteter fra børnehaven. Der sker så meget! Også god påske - fra os til alle jer i Hobro Fri.
KALENDER
TIL FORÆLDREMØDET FIK ALLE FREMMØDTE EN ÅRSKALENDER MED ALLE DATOER FOR 2022/23.
Download den HER
LØR 22. APRIL - KL. 14.00
FORÅRSFESTEN - FOR ALLE FORÆLDRE
Tryk her for invitation
LØR/SØN 13.-14. MAJ
REMINDER - OBLIGATORISK ARBEJDSDAG FOR ALLE FAMILIER, DER IKKE DELTOG I ARBEJDSDAGEN I SEPTEMBER - REMINDER
Yderligere info følger, når den nye bestyrelse har haft møde.
VI HAR BRUG FOR ANMELDELSER PÅ GOOGLE og FACEBOOK - DET BOOSTER VORES SØGNINGER OG ER ET GODT ANSIGT UDADTIL MOD BYEN. KLIK PÅ DISSE LINKS (FACEBOOK - GOOGLE) OG SMID OS NOGLE STJERNER OG ORD MED PÅ VEJEN! - 👍👍👍👍👍👍👍
NIKOTIN FORKLÆDT SOM SLIK
Der er kommet en nyt ulovligt produkt på gaden, som misbrugskonsulenter nu ser helt ned i 6. klasse på landsplan. Bliv klogere på, hvad du skal spørge dine børn om!
Læs artiklen gratis i Magasinet Friskolen - fra vores interesseorganisation FRISKOLERNE
