UGEBREV 49

projektopgaver, postkortuddeling og mad fra Kenya

Tak for en dejlig ud, hvor hele skolen har stået på den anden ende med projektopgaver, U-landskalender og meget mere. I næste uge får jeg billedmæssigt samlet op på de mange fine kreationer, så I kan se dem i nyhedsbrevet.

Desværre kom corona igen til at fylde - så her er vigtig info som supplement til klasselærernes planer:

VIGTIGT - NYE CORONARESTRIKTIONER - VIGTIGT

Som følge af regeringens beslutning om at sende alle børn hjem fra d. 15. december er der en del ændringer i skolens planer. Læs grundigt herunder - og læs lærernes detailplaner, når de kommer ud.

Nødpasning:
Der vil være nødpasning af de børn, hvis forældre ikke har mulighed for at få passet deres børn på andre måder.
Skriv asap til Per på Viggo, hvis du/I er i den situation.

Her følger ændringer i børnenes skoledag i punktform.
Spørgsmål rettes direkte til Per på Viggo.

Nu – tirsdag 14/12
Eleverne følger den fysiske undervisning på skolen som hidtil.

Onsdag 15. – mandag 20/12 (inkl.)
Eleverne bliver undervist online hjemme i stamgruppehold.
Klasselærer informerer om mødetider, opgaver, pauser, sluttid etc.
SFO - TROLDEHULEN ER LUKKET (krav fra regering)

Tirsdag 21/12
Eleverne mødes online i deres stamgrupper
(klasselærer informerer om mødetid)
Kl. 11-12: Fælles online juleafslutning. Herefter juleferie.
SFO - TROLDEHULEN ER LUKKET (krav fra regering)

onsdag 22/12 - tirsdag 4/1-22
Juleferie + TROLDEHULEN ER LUKKET (krav fra regering).

Tirsdag 4. januar 2022
Onlineundervisning i stamgrupper. (klasselærer informerer om plan).
SFO - TROLDEHULEN ER LUKKET (krav fra regering)

Onsdag 5. januar 2022
Fysisk undervisning på skolen ud fra vores nye skema, som offentliggøres på Viggo i næste uge (uge 50).
TROLDEHULEN TAGER IGEN IMOD BØRNENE FRA KL. 06.40

AFLYSNINGER/FLYTNINGER!
Vi skubber Teenage-workshoppen d. 16. dec. for forældre i 5.-9. kl. (ny dato følger).

Vi aflyser julefesten d. 20/12 for alle forældre og elever.


Eleverne læste bykort og delte julepostkort ud


Item 1 of 1

Som en del af vores markedsføringsstrategi blev der i denne uge delt julepostkort ud til mange af Hobros husstande. Vi gav eleverne opgaven i grupper og de gjorde en kæmpe indsats - (og hyggede sig undervejs, er meldingen. )

TROLDEHULEN - VORES DEJLIGE SFO

Troldehulen lavede suppe over bål, som blev nydt ved det varme bål. I onsdags var alle 0.-4. klasse på tur til Røverknolden, hvor de legede med hel rent, hvidt sne og spiste risengrød.

Inspiration udefra

artikler, video og links om forældreskab, skole og børn

HVAD KAN VI LÆRE AF SYDKOREA?
...ihvertfald, hvordan vi IKKE skal lave skole!

Hvad sker der, hvis man laver et skolesystem, som udelukkende hviler på boglig faglighed og karakterræs. Svaret findes i Sydkorea, hvor børnene er blandt verdens mest ulykkelige. Herunder kan du læse, hvordan professor i pædagogik Lene Tanggaard ser på Sydkoreas skolesystem - og hvis du er mere interesseret, så skrev jeg et større tema om emnet i Magasinet Friskolen for et par år siden.

Derfor skal vi holde fast i vores mål om almen dannelse og i mindre grad teste og karakter-give vores skolebørn.

Læs temaet om det sydkoreanske skolesystem gratis her: magasinet friskolen


LENE TANGGAARD, PROFESSOR I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI:

28 procent af alle 12-18-årige i Sydkorea lider af depression. Hvis man er mellem 13 og 24 år i Sydkorea, så bekymrer man sig allermest om fremtidsjob, akademiske præstationer og udseende. Børnene er blandt verdens mest ulykkelige.

Hvor er det godt, at vi er stoppet med at efterligne disse meget resultatorienterede skoleregimer. Vi kan måske lige nå det. At vende skuden mod et dannelsesorienteret skolesystem, der ikke er bange for (og hvor der er ressourcer til) at stille høje, faglige og realistiske krav til eleverne, og hvor skolen også handler om åndsfrihed, demokrati, ligeværd og alt det mellem linjerne. Hvor et godt liv ikke er identisk med optagelse på et eliteuniversitet (som man køber sig til med intens privatundervisning betalt af forældrene), hvor samfundet bærer der, hvor de individuelle kræfter ikke rækker. Hvor der også er prestige i at tage en erhvervsuddannelse, og hvor man kan gå hen i fodbold- eller håndboldklubben og på en kulturskole, der er for alle børn. Den slags. Det er ret vigtig